Claus Bertino på udebane til karrierens sværeste kamp:

 Claus Bertino bokser i Rusland  
Claus Bertino mod
hårdtslående russer

  På sin 29-års fødselsdag i dag er Claus Bertino, sammen med sin træner Poul Erik Melchiorsen, taget til Rusland. Her skal han på torsdag i Triumph, Lyubertsy, møde den ubesejrede, 24 årige, Maxim Maslov. Den hårdtslående Maslov har bokset 8 kampe vundet 6 på knock-out!

  Claus Bertino, der møder op med en rekordliste på 11 sejre i 12 kampe, hvoraf de 8 er vundet på knock-out, er godt klar over at det bliver karrierens sværeste opgave. ”På hans hjemmebane skal jeg jo nok slå ham ud for at være sikker på at få sejren. Han har på papiret fordelene på sin side - hjemmebane og 2 kampe i år, mens jeg ikke har været i ringen siden juni sidste år. For vores begges vedkommende, så bliver der tale om vores første 8 omganges kamp", siger Bertino. (Da Bertino blev Dansk Mester ved at besejre Steffen Nielsen, var kampen sat til 8 omgange, men Bertino vandt ført tid.) 

  "Maslov er åbenbart en bokser, som der satses på, men rollen som ”underdog” passer mig godt. På papiret har jeg lidt større fysik og den har jeg tænkt mig at udnytte. Det vil jo være helt dejligt med en knock-out sejr.”

Poul Erik Melchiorsen 
Træner Poul Erik Melchiorsen

 Bertinos træner og onkel, Poul Erik Melchiorsen, melder sin bokser i topform og synes at han på det seneste har fået en bedre slagkraft. Op til kampen har Bertino blandt andre sparret med den danske amatørmester, Benni Jacobsen fra Hinnerup.

Claus Bertino ved afrejsen fra Kastrup
Claus Bertino checker ind i Kastrup til karrierens sværeste kamp.