Lægeundersøgelse og vejning er vel overstået:

 Claus Bertino bokser i Rusland  
Claus Bertino er
den tungeste...

 

  Vejningen til kampen i morgen aften i Triumph, Lyubertsy, Rusland, er vel overstået. Lidt overraskende var det for Claus Bertino og hans træner, Poul Erik Melchiorsen, at møde modstanderen, den lokale helt, Maxim Maslov. Selvom Bertino har fordel i både højde og drøjde, så virkede det som om at Marslov vil have fordel af længere rækkevidde. Til gengæld virkede den russiske lejr noget overrasket over Bertinos størrelse og vægt.

  Træner Melchiorsen har dog taktikken klar: "Tæt ind til modstanderen og sørge for at Maslov ikke kommer igang med lange jabs. Claus skal gå efter at ramme med hårde slag til kroppen. Det er Claus' længste kampe til dato, så der er tid nok. Fra midten af kampen skulle resultatet af de dybe slag gerne vise sig og så er der måske banet vej for højrehånden ...og en knockout-sejr!", siger Melchiorsen.

  Claus Bertino selv tager det hele roligt. "Som amatør har jeg mange gange bokset på udebane, så jeg klender situationen. De kan buhe og råbe, men trods alt, så skal han jo selv bokse", siger han.

  Maxim Maslov blev vejet ind på nøjagtig 100 kg, mens Claus Bertino vejede 109,95 kg.

  Stævnet begynder i morgen aften kl. 19 russisk tid. Bertinos kamp ligger næstsidst ved stævnet og han forventes i ringen ved 21-tiden, hvilket er ved 19-tiden, dansk tid